Hvorfor virker det at benytte fx explainer eller animationsvideoer i sin markedsføring eller beskrivelse af sit produkt?

Det er et godt spørgsmål og et jeg møder ofte i mine snakke med virksomheder.

Jeg tror vi alle kender det at surfe rundt på forskellige hjemmeside efter produkter/services eller ydelser, og det er små ting der afgør om man pludselig stopper op og vælger at blive kunden i pågældende virksomhed. De små ting kan være om designet på hjemmesiden er god, om de har mange gode ratings på Facebook eller Trustpilot, om der er implementeret chatfunktion eller meget andet. Årsagerne til hvorfor folk ender med at købe kan være mange.

I min optik er tillid den altoverskyggende grund til om folk køber i en onlinebutik eller ej. Med tillid mener jeg om virksomheder har gjort en indsats for at få folk til at forstå præcis hvad de sælger på en ”let fordøjelig” måde uden man skal gnave sig igennem lange kedelige produktbeskrivelser. Med tillid mener jeg at få folk til at stole på dit brand, for hvis de besøgende på dit website ikke stoler på dit brand, så er det meget tvivlsomt at de ender med at lægge penge i butikken.

Hvordan skaber man så tillid med en explainer video

-Et godt sted at starte er at lave en produktion hvor figurerne er af samme alder/køn som dit virksomheds målgruppe.  Allerede der er det tillidsskabende at se en forklarende video med personer man rent faktisk kan relatere sig til.

Drop udelukkende ”Ananas i egen juice” informationer.

Det er meget nemt at falde i fælden med at kun skrive hvor fantastisk ens produkt/service/ydelse er hvis man udelukkende benytter tekst til sit website og sin markedsføring. Dette er også forståeligt nok, for det er begrænset hvor meget tekst folk gider læse.
Hvis du virkelig skal skabe tillid hos forbrugeren, så sæt dig ind i deres sted og fokuser på hvad deres problem kunne være og efterfølgende forklare hvordan din virksomhed kan hjælpe med at løse dette problem. Dette gør at kunden ikke opfatter din henvendelse som udelukkende et salgsforsøg, men rent faktisk et forsøg på at hjælpe dem og gøre deres hverdag nemmere. Huskereglen er at dine kunders problemer/udfordringer er altid vigtigere end at fremhæve dit brand, for uden kunder har du ikke rigtig noget brand.

Med en explainer video er dette arbejde utroligt meget nemmere, da man allerede fra første scene kan fange kunderne rent illustrativt med et scenario/problem de højst sandsynligt kan sætte sig ind i, og fortsætter derefter med at få flere informationer om din virksomhed.

Brug en tillidsfyldt stemme til at kommunikere igennem

Vi kender sikkert alle en stemmer som vi finder utrolig behagelig at lytte til, og en stemme der skaber tillid. Som så mange andre, så kan jeg selv blive helt afslappet af at høre Morgan Freeman snakke. På samme måde så kan du nå ud til dine kunder via den stemme som du helt selv vælger, som snakker på den måde du mener, er rigtig for dit brands budskab.  Det kan være at du gerne vil være troværdig, sælgende, afslappende eller noget helt fjerde. Denne tillidsvækkende mulighed mister du dog hvis du udelukkende laver tekster på din hjemmeside og i din markedsføring generelt. Det er nok de færreste der har råd til at hyre Morgan Freeman som speaker til sin video, men mindre kan også gøre det og der er tonsvis af super dygtige speakere derude.

Lidt statistiker:

Afsluttende vil jeg vedlægge lidt data omkring hvorfor alle burde overveje at benytte en explainer eller animations video i deres salgs og marketing arbejde. Jeg kan fremsende link til mine kilder hvis ønsket.

  • 79% af forbrugerne vil hellere se en video om et produkt end at læse en produktbeskrivelse på tekst.
  • 97% af forbrugerne siger at de gerne ville dele en video med deres sociale netværk.
  • 72% af de virksomheder der bruger videomarkedsføring har fået øget deres konverteringsrate på deres hjemmeside.
  • 93% af virksomhederne som bruger video på deres hjemmeside, har fået øget forståelsen af sit produkt og sin service hos kunderne.
  • Google elsker videoer! Det er op til 50 gange lettere at få en video til at rangere på den første side af et Google søgeresultat end andre indholdstyper.

Jeg håber du kunne bruge denne blog post, hvis du eller dit firma selv overvejer at bruge video i jeres daglige arbejde. Hiv endelig fat i mig på hejwebdwarf@gmail.com hvis der skulle være spørgsmål eller gå ind på www.webdwarf.dk for at se eksempler på explainer videoer vi leverer.

Hav en rigtig god dag J